Frásøgn úr Oyndarfirði

En præstekone vil være fri for at føde børn og rådfører sig med en gammel kone om, hvorledes hun skal bære sig ad. Hun skulde egenlig føde tre børn, siger den gamle: men hvis hun vil gå ind i kværnhuset og dreje kværnen tre gange baglæns om, en gang for hvert barn, så skal hun intet føde. En solskinsdag, da præsten er ude at spasere med sin kone, opdager han, at der falder ingen skygge af hende som af ham selv. Han tager sin hat af og sætter på hendes hoved; men der falder ingen skygge. Præsten siger, at nu ser han, hvor stor hendes synd er: så umuligt som urter kunne vokse op af gulvet, så umuligt kan hun blive salig. Så forstøder han hende. Hun møder en gammel præst, som trøster hende: ”synden er ikke så stor, at nåden jo ikke er større.” Han går ind i kirken med hende og befaler hende at sidde på korets tærskel hele natten igennem med en hellig bog i hånden. En dreng kommer, sætter sig på hendes skød og siger: ”Jeg kunde have været konge i dag, havde du ikke ombragt mig.” Han pisker hende hele natten. Den næste nat komme hendes døde søstre og sætte sig på hendes skød, dernæst en dreng, som siger: ”Jeg kunde have været kejser i dag, hvis du ikke havde ombragt mig.” Han pisker hende hele natten. Den tredje nat kommer en pige og sætter sig på hendes skød: ”Jeg kunde have været dronning idag, hvis du ikke havde ombragt mig.” Pigen pisker sin moder; derpå komme alle kirkegårdens døde op af deres grave og piske præstekonen. Nu har hun fået nåde, siger den gamle præst: nu kan hun gå glad i sind, hvorhen hun vil. Hun vandrer og kommer en aften silde til sin mands præstegård. Til trods for præstens forbud mod at indlade nogen, efterat han er gået i seng, lukke tjenestefolkene hende ind. Hun kryber ind i ovnen i stegerhuset. Om natten drømmer præsten, at urter vokse op af gulvet i hans kammer, og ser jærtegnet, da han vågner. Han får at vide af tjenestefolkene, at de have lukket en stakkels kvinde ind den foregående aften. Der søges allevegne efter hende, og hun findes død i ovnen. Præsten mister sin forstand.

Frásøgn: Anna Petrina Høgnesen, Oyndarfirði

Jakob Jakobsen: ”Færøske folkesagn og æventyr”, 1898-1901

Ævintýrið er her endurgivið við stavseting Hammershaimbs.

76 AT 755